23948sdkhjf

Søstrene Grene vinder globaliseringspris

Søstrene Grene er lykkedes med at opbygge et retailkoncept, der skaber succes både herhjemme og internationalt – og det imponerer juryen.

Søstrene Grenes Holding ApS vinder kategorien "Globalization" ved prisuddelingen EY Entrepreneur Of The Year 2018.

Søstrene Grene viser flot vækst, der i høj grad er drevet uden for landets grænser, og virksomheden er lykkedes med at opbygge et retailkoncept, der skaber succes både herhjemme og internationalt – og det imponerer juryen, fortæller Ey i en pressemeddelelse. 

Kategorien Globalization sætter fokus på de vækstvirksomheder, der realiserer mulighederne på de globale markeder og dermed ikke alene skaber egen succes, men også viser andre danske virksomheder vej til den store verden, skriver Ey. 

Virksomhederne i Globalization har en ambitiøs og succesrig global vision og har skabt synlig succes på internationale markeder.

Søstrene Grene har især formået at gøre Tyskland, Spanien og Frankrig til vigtige internationale vækstmotorer gennem deres franchise og joint venture samarbejder.

I alt har det stærke brand flere end 200 butikker i 15 lande – og udviklingen fortsætter.

Anden generation i virksomheden, brødrene Mikkel og Cresten Grene, blev hyldet ved landskåringen i EY Entrepreneur Of The Year i Forum i København torsdag aften.

- Søstrene Grene har i høj grad skabt succes på internationale markeder, hvor især Europa er med til at drive den imponerende vækst. Herudover kigger virksomheden både mod Asien og Nordamerika for yderligere ekspansion, siger Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year.

- Den nationale jury fremhæver blandt andet, at Søstrene Grene er lykkedes med at udbrede deres koncept uden for landets grænser – noget, der ofte er vanskeligt i den branche. Samtidig hæfter juryen sig ved, at den nye generation i familievirksomheden har løftet kvalitet, sortiment og distribution. Endelig peger juryen på, at der her er tale om et koncept, der har vist sig særdeles skalerbart, og som er flot eksekveret, siger han. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109